RECUEIL GÉNÉRAL

DE

TRAITÉS

ET

AUTRES ACTES RELATIFS AUX RAPPORTS
DE DROIT INTERNATIONAL

CONTINUATION DU GRAND RECUEIL

DE

G. FR. DE MARTENS

PAR

Heinrich Triepel

Conseiller intime de justice

Professeur de droit public à l'Université de Berlin.

TROISIÈME SÉRIE.

TOME XII.

PREMIÈRE LIVRAISON.

THW

LEIPZIG

LIBRAIRIE THEODOR WEICHER

1923

1.

DANEMARK, ISLANDE.

Acte d'union, du 30 novembre 1918; suivi d'une Ordonnance royale du 28 mai 1919.

Edition officielle.

I.

Texte original.

Vi Christian den Tiende, af Guds Naade Konge til Danmark, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg,

Gøre vitterligt: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende Lov:

I. § 1.

Danmark og Island er frie og suveræne Stater, forbundne ved fælles Konge og ved den i denne Forbundslov indeholdte Overenskomst. I Kongens Titel er begge Staters Navne optagne.

§ 2.

Tronfølgen er den i Tronfølgeloven af 31. Juli 1853 Art. I. og II. fastsatte. Tronfølgen kan ikke ændres uden begge Staters Samtykke.

§ 3.

De for Danmark nu gældende Bestemmelser med Hensyn til Kongens Religion, hans Myndighed og Kongemagtens Udøvelse i Tilfælde af Kongens Sygdom, Umyndighed eller Ophold udenfor begge Stater skal ogsaa være geldende for Island.

§ 4.

Kongen kan ikke uden Danmarks Rigsdags og Islands Altings Samykke være Regent i andre Lande.

§ 5.

Hver af Staterne for sig træffer Bestemmelse om Statsydelser til Kongen

g Kongehuset.

II.

§ 6.

Danske Statsborgere nyder paa Island i enhver Henseende lige Red med de paa Island fødte islandske Statsborgere, og omvendt.

Land.

Hvert af Landenes Statsborgere er fritagne for Værnepligt i det andet

Adgang til Fiskeri paa hvert af de to Staters Soomraader er i lige Grad fri saavel for danske som for islandske Statsborgere uden Hensyn til Bopæl. Danske Skibe har i Island samme Rettigheder som islandske Skibe, og omvendt.

Danske og islandske Varer og Frembringelser skal gensidig i ingen Henseende kunne behandles ugunstigere end noget andet Lands.

III. § 7.

Danmark varetager paa Islands Vegne dettes Udenrigsanliggender. I Udenrigsministeriet ansættes der efter den islandske Regerings Ønske og efter Samraad med denne en med islandske Forhold kendt Kommitteret til Behandling af islandske Sager.

Paa Steder, hvor Gesandt eller udsendt Konsul ikke er ansat, bliver der efter den islandske Regerings Ønske og efter Samraad med denne at ansætte en saadan, imod at Island godtgør de derved foraarsagede Udgifter. Under samme Forudsætninger bliver der ved bestaaende Gesandtskaber eller Konsulater at ansætte Attacheer, som er kyndige i islandske Forhold. Hvis den islandske Regering skulde ønske paa egen Bekostning at udsende delegerede til at føre Forhandlinger om særlige islandske Forhold, kan dette ske efter nærmere Aftale med Udenrigsministeren.

De mellem Danmark og andre Lande allerede indgaaede og bekendtgjorte Overenskomster er, forsaavidt de angaar Island, ogsaa gældende for dette. De af Danmark efter nærværende Forbundslovs Stadfæstelse indgaaede mellemstatlige Overenskomster er ikke forpligtende for Island uden vedkommende islandske Myndigheders Samtykke.

§ 8.

Indtil Island maatte beslutte paa egen Bekostning helt eller delvis selv at overtage Fiskeriinspektionen indenfor islandsk Soomraade, udøves denne af Danmark under dansk Flag.

$ 9.

Ordningen af Montvæsenet vedbliver for begge Stater at være den hidtil gældende, saa længe den skandinaviske Montunion bestaar.

Saafremt Island maatte ønske at oprette et eget Møntværk, vil Spørgsmaalet om Anerkendelsen af de der prægede Monter som lovligt Betalingsmiddel i Sverige og Norge være at afgøre ved Forhandlinger med disse Lande.